Traditioner

Bevægelse, rytmik og musik er fag, som siden HLS’s  start har bygget på den pædagogiske arbejdsmetode, som Astrid Gøssel og Bernhard Christensen var med til at starte: at skabe et grundlag for den alsidige personlighedsudvikling.

Barnet og barndommen fik en ny og mere central betydning i opdragelsen. Barndommen fik sin egen værdi. Hensigten var at skabe en moderne skole, hvor indholdet defineres ud fra barnets tarv:

• Barndommen har sin egen værdi og egne problemer, som er styret af andre logikker end voksenlivets
• Nysgerrighed er drivkraften for barnets udvikling
• Barnets læreprocesser skal bygge på autenticitet og erfaring
• Følelser og indlæring er knyttet tæt sammen
• Man skal som voksen respektere barndommens autonomi

I stedet for systemer og opskrifter må indfaldsvinklen være en metode, der hviler på børnenes aktivitet og skabende kraft i dialog mellem børnene og den voksne. Den voksne må gennem iagttagelser være i stand til at stimulere og korrigere børnene i deres videre bevægelses-, rytmiske og musikalske udvikling.

Om Verdensmusikken og Kucheza

Grunden til, at vi som skole knytter os til begrebet Verdensmusikken og Kucheza, er ikke fordi det nu skal være sjovt at rende rundt og lege afrikaner, indianer eller andre folkeslag, men fordi vores egne europæiske musikalske arv er et resultat af en mange-hundred-årig kulturstyring, der har delt og opsplittet bevægelse, rytme og musik, har gjort en dyd af at ”civilisere” os til at tro, at hver del skulle dyrkes for sig.

Det er ikke et spørgsmål om, Den Danske Sang eller klassisk musik er god eller dårlig. Det er bare sådan, at Verdensmusikken taler til kroppen og derfor er langt mere velegnet i samspillet med børn, når vi ønsker sammenhæng og helhed i musik og bevægelsesudviklingen, og når vi snakker om retten til at lære kroppens rytmiske alfabet at kende.

Begrebet Verdensmusik dækker vidt og bredt, fra grønlandske trommedanse, gamle danske trampedanse, finsk og slavisk folkemusik over indianske og oprindelig australieres musik til afrikansk og latinamerikansk musik mm. Fælles for den musik, der hører ind under begrebet Verdensmusikken er, at musikken er et kultur-udtryk, hvor musik og bevægelse er et samlet udtryk med rødder tilbage i grundbevægelserne og kroppens rytmiske alfabet, så alle i princippet har mulighed for at være med.

Verdensmusikken kan også forklares med henvisning til de afrikanske ord Kucheza, som er et fælles ord/begreb for at danse, lege, synge, spille og dramatisere. Kucheza er udtryk for en kultur, hvor det er sammenhængen og samspillet mellem kroppen, stemmen, instrumentet og de personer, der deltager i aktiviteten, som skaber rytme, musikalitet og fælles forståelse.

Bevægelse-, rytmik- og musikforløb i praksis

I skolens forløb har leg, bevægelse, rytmik, musik, sang og drama indgået i dagligdagen som emner, projekter og de ugentlige rytmik/musik-timer.

Lilleafdelingen: Vi tager udgangspunkt i leg, spontanitet, imitation, improvisation, grundbevægelser og grundrytmer. Vi arbejder med trommer, pentatone marimbaer og rytme-kasser hen imod en sikker og fælles pulsfornemmelse. Sang og tromning er altid med i legen. Trommerne er det grundlæggende instrument. De understøtter grundbevægelserne, de appellerer til kropslig udfoldelse, giver spilleglæde og stiller ikke krav om udviklet finmotorik for at kunne bruges.

Mellemafdelingen: Vi bygger videre på det grundlag, der er opbygget i Lilleafdelingen, arbejder med kroppens styrke, kraft, spring, dans, koordination og smidighed. Vi opfordrer børnene til at melde sig til instrumentalundervisning fx på musikskolerne, hvor de kan modtage eneundervisning. I skolens undervisning arbejder ud fra det princip, at alle børn i en klasse skal kunne være med på deres eget niveau. Børnene styrkes i at være medansvarlige overfor undervisningen, der bliver bl.a. indlagt perioder, hvor de i små grupper skal planlægge, sammensætte og instruere et forløb, som alle i klassen deltager i. Musik: Morgensang, korsang, musikhistorie, samspil, trommeøvelser, instrumentundervisning, rytmiske lege.

Storeafdelingen: Vi forventer, at børnene i denne periode har et solidt fundament af færdigheder og teknisk kunnen, ved at de har arbejdet sig gennem den brede vifte af aktiviteter, der er beskrevet i de foregående perioder. 6. og 7. kl. arbejder sammen i rytmik og musiktimerne. De tekniske krav til rytme og musikalitet vokser. Perioden er delt op i forskellige kurser, som rummer svømning, boldspil, atletik, løbetræning i skoven, kropsbevidsthed, styrketræning, massage og afspænding, drama, dans, samspil, flerstemmig sang og kor-træning, almindelig musik- og instrumentalundervisning.

Sideløbende med dette kursusforløb har børnene mulighed for at etablere samspilsgrupper, bands, hvor en mindre gruppe elever kan fordybe sig i eller afprøve forskellige musikalske udtryk og genrer. Skolen stiller lokale til rådighed til disse grupper.

Hvert år i september tager børn og personale fra Lilleafdeling og mellemafdeling på 5 dages fælleslejr.

Vi lejer Klinteborg, en stor spejderlejr beliggende på en dejlig naturgrund tæt ved Fårevejle. Det er en uge, hvor børn og voksne tilbringer 24 timer i døgnet sammen og lærer hinanden at kende på tværs af klasserne. Store børn optræder som hjælpere, og små oplever tæthed og tillid til de større. Man ser sig selv og hinanden i andre roller end den daglige.

En af skolens hovedsigtelinjer er, at børnene udvikler sig i fællesskabet.
Formålet med fælleslejren er først og fremmest at styrke det store fællesskab, skolefællesskabet, og hermed også de enkelte elevers oplevelse af at høre til blandt skolens børn og voksne.

Børnehaveklassen deltager ikke på lejren – de har imens hjemmelejrskole med en enkelt overnatning på skolen (torsdag – fredag). Om onsdagen kører børnehaveklassen på en dagstur til Klinteborg, hvor storevennerne tager imod og hvor de små får et indtryk af, hvad det vil sige at være på lejr. På den måde arbejder vi med at forberede børnehaveklassen på lejrturen som de skal deltage i, når de starter i 1. klasse.

Værksteder: 

Om formiddagen arbejder børnene sammen på tværs af klasserne i værksteder. F.eks:

Bålværksted: Her laver børnene egne bål, samler bær og koger syltetøj, steger æbler og bager brød og pandekager.

Nørkleværksted: Her er håndarbejds- og billedkunstaktiviteter i fokus. Børnene maler, syr, knytter, fletter og arbjeder med tekstil, garn og andre ting.

Strandværksted: Her leges på stranden, bygges dæmninger, vi bader og kigger på dyr og planter.

Rollespilsværksted: Bygger egne våben og laver 2. dag et stort rollespil på naturgrunden.

Nak & Æd – værksted: Arbejder i træ, slagter høns, laver suppe og kyllingenuggets, bager brød, fælder brænde, snitter grydeskeer og meget mere.

Klassetid:

Om eftermiddagen er der aktiviteter i egne klasser og med fokus på det nære fællesskab. Nogle klasser leger strukturerede lege på grunden mens andre går ture. Vi er mest muigt udendørs hele ugen.

Fællesspisning og aftenunderholdning:

Alle børn og voksne spiser sammen i faste bordgrupper, og vi har en fin tradition med bordkort til alle, som indeholder små hilsner fra andre børn på skolen. Om aftenen er der samling med sang, leg og underholdning. Når den sidste aftensang er sunget, følger “putterne” fra 6. klasse børnene fra lilleafdelingen til deres soverum, hvor der børstes tænder, puttes og læses godnathistorie. Herefter kommer de voksne, der skal være nattevagter, for at passe på de små til næste morgen.

Arbejdet med de forskellige aktiviteter – strukturerede som ustrukturerede og på tværs af kendte grupperinger og aldre – knytter børnene til hinanden. De har ansvar for hinanden og får også muligheden for og tiden til at tage det på sig.
Når de store elever har ansvar for, at de små trives på lejren, styrkes de positive relationer mellem store og små elever

Hele lejren medvirker til at styrke den sociale trivsel for alle skolens elever og medarbejdere. Det skaber en grundlæggende tryghed, som vi har glæde af i skole og FTO-hverdagen resten af året.

Ud over at styrke fællesskabet og den sociale trivsel, styrker det også individet at tage på lejrskole. Individets grænser og kompetencer bliver udfordret, når hverdagens rutiner bliver brudt op og barnet – eller den voksne – skal begå sig sammen med mange andre, både voksne, jævnaldrende og ældre/yngre børn, mens man udfører daglige gøremål såsom spisning, hygiejne, søvn, pauser, leg mm. Det styrker barnets selvstændighed og modenhed og vores elever er da også “vokset”, når de vender tilbage til familien efter 5 dage på lejr.

Vi har taget på Fælleslejr i mange år og hvert år evaluerer vi lejren. Vi justerer løbende planerne og diskuterer, hvad der virker, hvad der med fordel kan ændres, hvad der skal væk og hvad der under ingen omstændigheder må laves om på. Lejren er bygget op, så der hvert år er nye udfordringer/privilegier for de enkelte klassetrin – især når børnene kommer i mellemafdelingen. Det er vores erfaring, at nye børn hurtigt finder sig til rette blandt aktiviteter, andre elever og personale og dermed intergreres i helheden.

Forældrene er med:

Vi tager hvert år en gruppe forældre med som medhjælpere. Formålet med det er først og fremmest at være mange voksne nok til at påtage sig den store praktiske opgave, fælleslejren er. Forældrene er medhjælpere i klasserne og i køkkenet.
I klasserne deltager de medhjælpende forældre i det daglige arbejde med klassen, og de er herved med til at skabe trivsel og tryghed omkring børnene sammen med skolens personale. I køkkenet er det skolens daglige køkkenleder, der har ansvaret for menu og økonomi. De medhjælpende forældre er med til at sikre, at alle lejrskolens måltider kan blive færdige til tiden, er nærende og rigelige.

For alle medhjælpende forældre gælder det, at det er de professionelle medarbejdere, der har det overordnede ansvar for aktiviteter og arbejdsfordeling.

Herudover har vi også en forventning om, og erfaring med, at de medhjælpende forældre får et unikt indblik i den daglige praksis på skolen: Medarbejdernes tilgang til børnene og hinanden, børnenes individuelle personligheder og interne udvikling af relationer, opbygning af en fælleslejr. Forældrene får hermed også mulighed for – ligesom børn og medarbejdere – at tilhøre skolens særlige fællesskab.

Måltider:

Ved de varme måltider spiser vi i Spisesalen. Her er der udarbejdet en særlig bordplan, hvorefter alle børn i lilleafdelingen sidder sammen med deres puttere . Disse “store” elever skal hjælpe de små med maden og sørge for, at de får noget at spise og drikke. Mellemafdelingens børn sidder sammen med de voksne, som ligeledes hjælper børnene med at holde bordskik og få spist.
Det andet måltid er kold mad, som bliver pakket i kasser til klasserne, som enten kan tage deres kasse med ud i området og holde skovtur, eller sætte sig ved borde-bænkesættene i nærheden af husene eller (fx i tilfælde af regnvejr) indenfor i spisesalen.
Morgenmaden består af fælles buffet, og man må sidde hvor man vil i spisesalen.

Vi arbejder med teater som et fag i skolen. Alle afdelinger har en gang årligt et forløb med teater, og vi kan også finde på at lave en samlet teaterforestilling for hele skolen. Teateret er ”fællesskabets kunstart” og en grunduddannelse i at tro på sig selv. Gennem teater får børnene et fællesskab og konkrete oplevelser med, at være afhængige af hinanden for at lykkes med en samlet forestilling. Teater rummer mange andre kunstarter i sig: sang, dans, musik og kunsthåndværk. Vi optræder for hinanden – og for forældre og bedsteforældre. Og i lilleafdelingen inviterer vi også de kommende børnehaveklasser med som publikum som en del af brobygningsforløbet fra børnehave til skolestart.

Hareskovens Lilleskole har deltaget i karnevallet siden 1982. Karnevallet samler mange af de elementer, vi arbejder med i rytmik, teater og musik, og er derfor blevet et af de tilbagevendende forløb, vi som skole prioriterer. Desuden støtter karnevallet vores oplevelse af, at udgøre et trygt, sjovt, iderigt og inspirerende fællesskab, hvor børnene kan stå frem og få plads til fri udfoldelse og kreativitet samtidig med, at de er en del af et stort, fælles udtryk og derfor må have fokus på eget bidrag ind i den store sammenhæng. Forældrene indgår som praktiske medhjælpere på karnevalsdagen, som således bliver en konkret udmøntning af skolens store forpligtende fællesskab.

I skoleugen op til pinse har vi et fælles undervisningsforløb på hele skolen, hvor alle elever fra børnehaveklasse til 9. klasse øver akrobatiske numre, synger skolens karnevalssang, lærer samba-dansetrin og spiller på slagtøjsinstrumenter. Ugen kulminerer fredag med et kæmpe stort karnevalsoptog i København, hvor vi indleder med et akrobatisk show (”pletstykker”) ved mindeankeret i Nyhavn, for efterfølgende at gå fra Kgs. Nytorv af strøget mod Storkespringvandet. Optoget er et inferno af glæde, sang, musik og fællesskab på tværs af alder i pink og grønne farver. Musik, bevægelse og leg er grundlæggende for børns udvikling og glæde.

Skolens formål beskriver helhedssynet i vores undervisning og pædagogik. Vi sammensætter undervisningselementer, der tilsammen udgør en faglig helhed af sociale – praktisk musiske og boglige elementer. Når eleverne arbejder praktisk og musikalsk med karnevalsaktiviteter, så udvikler de deres musiske evner inden for det legende, det undersøgende, det skabende og det iderige. Det er evner som eleverne kan overføre i andre sammenhænge som en tilgang til ny faglig viden.

Vores skole- og fritidskultur skal styrke og udvikle elevernes skabertrang. Når de er med til at opfinde akrobatiske pletstykker og bidrager til den store fælles lyd i karnevalsoptoget, så får de livsnære og helt autentiske erfaringer med at skabe noget, som er større end dem selv.

Skolens traditioner, herunder karnevallet, skal understøtte et meningsfuldt og glædesfyldt børne- og ungeliv. Karnevallet er en tilbagevendende begivenhed. Det skaber tryghed at møde noget genkendeligt, og det er et udgangspunkt for at opdage om sig selv, hvordan man vokser og bliver mere modig i velkendte rammer, hvori man mødes af opbakning og et støttende publikum.

Husmødet arrangeres af ”udvalg for forældredialog” og gennemføres som 2 årlige temaaftener hvor forældre og personale kan mødes om relevante emner. Husmøderne skal både tilføre ny viden men også give rum til at vende vores holdninger med hinanden. Vi forsøger altid at sætte indholdet på et husmøde i relation til skolens formål. Husmøderne har senest indeholdt temaer som: ”Hvad er Lilleskolen?”, ”Forældreskabet i 2023” og ”Trivsel hos børn og unge”.