Forældreudvalg

Samspil og dialog mellem personale og forældrekredsen

Forældreudvalg

Forældreudvalg formål og beskrivelser

På Hareskovens Lilleskole er det en grundlæggende tanke, at skolens liv og hverdag formes i den dialog og det engagement der er i samspillet mellem ansat personale og forældrekredsen. Det er et vigtigt grundlag for skolens liv og udvikling, at forældrene er aktive og oplever sig inddraget i både det daglige arbejde og udvikling af skolens tilbud. Skolen har en række forskellige forældrebaserede udvalg som understøtter dette. Nogle udvalg er tværgående og mødes på tværs af klasserne mens andre udvalg er målrettet arbejde omkring den enkelte klasse. Der vælges årligt forældre til alle udvalg og opgaver og senest på første klasseforældremøde efter sommerferien. Skolen sørger for, at udsende denne beskrivelse sammen med indkaldelse til forældremødet, hvor valget skal foregå.

 

Udvalg og opgaver i klassen

Klasserepræsentant

1 forælder
Formålet med klasserepræsentanten er at sikre hurtig og effektiv kommunikation mellem klasse, bestyrelse og ledelse.
Klasserepræsentanternes rolle er at være bindeled mellem lærerne, ledelse, bestyrelse og klassen. Hvis der er vigtige beskeder fra bestyrelse/ledelse/ klasselærer kontaktes klasserepræsentanten.
Klasserepræsentanten kontakter klasselærer/ledelse/bestyrelse på vegne af forældregruppen og ledelsen og klasselæreren kan kontakte klasserepræsentanten i særlige tilfælde, f.eks. hvis hele forældregruppen skal aktiveres eller informeres med kort varsel. Der er ikke faste møder for klasserepræsentanten, men det er vigtigt, at man er til at få fat på og kan agere hurtigt, hvis der er behov for det.

 

Koordinator af forældrepasning ved sommer- og vinterplan

1-2 forældre
2 gange årligt afholder personalet pædagogiske planlægningsdage fra torsdag eftermiddag til fredag eftermiddag. Forældrene overtager ansvaret for børnene imens. Koordinator sørger for, at der er en plan for forældrepasning i klassen. Forældrene planlægger i fællesskab indholdet for dagene i samarbejde med klasselærer.
Forældrepasning vedrører torsdag kl. 12.45 – 17.00 (FTO i LA – minimum 2 forældre pr. klasse). Hele skoledagen dækkes af forældre om fredagen i alle klasser.
Man kan være på skolen og man kan låne rejsekort. Besked herom skal stiles til Birthe, skolens sekretær.
Koordinatoren kontakter i god tid (fx senest en uge før) klasselæreren og informerer om planen, og hvor klassen skal være. Planlægningen kan forældrevalgte kan arrangere at mødes om opgaven forud for de to gange årligt, der skal være forældrepasning.

 

Koordinator af forældrepasning ved sommer- og vinterplan

1-2 forældre
2 gange årligt afholder personalet pædagogiske planlægningsdage fra torsdag eftermiddag til fredag eftermiddag. Forældrene overtager ansvaret for børnene imens. Koordinator sørger for, at der er en plan for forældrepasning i klassen. Forældrene planlægger i fællesskab indholdet for dagene i samarbejde med klasselærer.
Forældrepasning vedrører torsdag kl. 12.45 – 17.00 (FTO i LA – minimum 2 forældre pr. klasse). Hele skoledagen dækkes af forældre om fredagen i alle klasser.
Man kan være på skolen og man kan låne rejsekort. Besked herom skal stiles til Birthe, skolens sekretær.
Koordinatoren kontakter i god tid (fx senest en uge før) klasselæreren og informerer om planen, og hvor klassen skal være. Planlægningen kan forældrevalgte kan arrangere at mødes om opgaven forud for de to gange årligt, der skal være forældrepasning.

 

Koordinator af legegrupper

1 forælder
Formålet med legegrupper er, at vi sikrer at børnene leger bredt og derved får et stærkere fællesskab på tværs af klassen.
Tovholderen har til opgave at sørge for, at legegrupper bliver etableret i samråd med klasselærer og med trivsel for øje. Dialog med klasselærer kan klares via forældreintra, der er ikke forventet mødetid i forbindelse med opgaven.

Tovholder for fødselsdagsliste

1 forælder

Når et barn i klassen har fødselsdag går klassens øvrige børn sammen om en fælles gave. Skolen har et aftalt gavebeløb: 200 kr.

Tovholder skal sikre, at der er et system for gaveindkøb i klassen/blandt klassens forældre.
Det er også tovholders ansvar at føje nye elever til fødselsdagslisten, der udarbejdes og vedligeholdes af tovholderne. Fødselsdagslisten danner udgangspunkt for fødselsdagsfejring i klassen. Vi har beskrevet en ramme for fødselsdagsfejring på skolens hjemmeside (ABC), men i klassen kan forældrekredsen ved enighed gøre det, som de finder bedst.

Forældrementor

1 forælder
Formålet med forældrementorer i klassen er at sikre en tryghed for nye børn og forældre i forbindelse med skoleskift og opstart i klassen. Man stiller sig til rådighed for spørgsmål, kan invitere på leg og kaffe i den første tid, og i det hele taget give den nye familie en hjælpende hånd ind i klassens fællesskab og skolens traditioner. Forældrementorer udpeges altid af klasselærer, når der starter et nyt barn i klassen.

 

Kasserer/klassekasse

1 forælder
Tovholder på klassekassen indsamler penge til klasseudflugter, ting til klassen og andet. På første forældremøder aftaler forældrene et beløb som alle betaler til klassekassen. Klasselærer kan foreslå ting, som klassekassen kan financiere.

Tovholdere for klasseweekender

2 forældre
Formålet med tovholderfunktionen på klasseweekender er at sikre, at klassen kommer på en god og velorganiseret klasseweekend.
Man har til opgave at have styr på datoen for klasseweekenden, og derudover at koordinere indkøb af mad og drikke, samt aktiviteter. Ligeledes har man ansvar for rettidig indbetaling af depositum. Typisk vil det være et punkt på et forældremøde inden man tager afsted. Det anbefales, at forældrevalgte afsætter et par timer til at mødes sammen om opgaven.

Rengøringskoordinator

1 forælder
Skolen har et rengøringsfirma der varetager skolens generelle rengøring, men forældrene hjælper med en månedlig grov-rengøring i klassens eget lokale.
Rengøringskoordinator har ansvar for at lave en plan for, hvilke forældre der gør rent hvornår.
Rengøringskoordinator afstemmer planen med klasselærer, så der tages højde for særlige ønsker om rengøring i klassen. Forældre skal beregne max 2 gange rengøring årligt. Koordinering kan foregå via intra og kræver ikke mødevirksomhed.

 

Aktivitetsudvalg

2-3 forældre fra klassen
Formålet med aktivitetsudvalget er at tage initiativer til sociale og hyggelige aktiviteter der involverer børnene i klassen og dermed understøtter fællesskabet. Skolen anbefaler, at aktivitetsudvalget tager initiativer til 2-3 arrangementer i løbet af et skoleår.
Eksempler på aktiviteter kan være rundbold, en tur i skoven, filmaften eller lignende. Det er muligt at bruge skolens rammer til klasseaktiviteter.

Festudvalg

Forældrene kan vælge at etablere et festudvalg som tager sig af at lave arrangementer med fokus på forældrenes samvær og relationer. Udvalgets aktivitet er uafhængigt af skolens opgaver og skolens medarbejdere er ikke en del af festudvalgets planlægning.
Udvalg og opgaver på tværs af klasser
Vedligeholdelsesudvalg; herunder have udvalg
To forældre fra hver klasse (gerne flere)
Formålet med vedligeholdelsesudvalget er at få planlagt og organiseret skolens arbejdsweekender i samarbejde med skolens pedel.

 

Udvalg og opgaver for hele skolen

Vedligeholdelsesudvalget

modtager forslag til forbedringer og ændringer, koordineret af skolens pedel. Det forventes, at der er tre-fire møder på et år, hvor arbejdsweekenderne bliver planlagt, prioriteret og organiseret.
På arbejdsweekenderne hjælper alle forældre med til at ordne skolen, f.eks. reparere, male, havearbejde eller bygge nyt til børnene.
Der er tre arbejdsweekender på et år, hvor forældrene bliver fordelt. Hver forælder forventes at deltage en dag om året. Pedellen og udvalget styrer slagets gang.

Under vedligeholdelsesudvalget etableres et have-udvalg som specifikt varetager vedligeholdelse af skolehaven i koordinering med skolens tovholder.

Klubudvalg

1-2 forældre (i klasser med klubbørn)
Formålet med klubudvalget er at skabe dialog mellem forældre og klubbens personale, således at man sikrer en viden ud i klasserne om hvad klubben står for, hvad der foregår i klubben, samt hvilke aktiviteter der er behov for at rekruttere forældrehjælpere til (f.eks. sommerfest, julefest, klassernes bolcheværksted, klubaftener x 4.
Forældrene er talerør for klubben på forældremøderne og kan også tage relevante temaer med tilbage til udvalget.
Der er 4 møder om året i klubudvalget.

Udvalg for forældredialog

1-2 forældre fra hver klasse
Udvalget har til formål at sikre en debatkultur med forældreinvolvering. Inden for rammerne af skolens værdier og formål skal udvalget understøtte, at forældrene gives mulighed for at bidrage med debat og perspektiver, der både kan kvalificere konkrete beslutninger om skolen og give forældrekredsen indsigt og viden om skolens pædagogiske værdier og aktuelle tematikker. Udvalget er en revitalisering af tidligere pædagogisk udvalg og fastholder skolens tradition for forældreindflydelse og debat.

Målet med udvalget er at tilrettelægge og gennemføre debatter på husmøder, så skolen får perspektiver fra forældrene, som kan få indflydelse i skolens- og ledelsens beslutningsrum samt at forældrene derigennem får gode betingelser for at støtte op om skolens daglige virke, pædagogik og aktiviteter.
Udvalget mødes i september (efter årets første klasseforældremøde) med skolens ledelse og overvejer sammen overskrifter for husmøderne. Udvalget beslutter herefter hvilke temaer, der skal udmøntes på husmøder i løbet af skoleåret. Udvalget arrangerer, planlægger og inviterer herefter forældre og personale til 2-3 årlige husmøder i en samlet invitation. Udvalget fungerer ligeledes som facilitatorer på møderne. Skolen betaler eller udvalget ansøger støtteforeningen om oplægsholdere, hvis der gøres brug af disse. Udvalget administrerer tilmelding og anden praktik vedrørende afvikling. Skolens ledelse og medarbejderrepræsentanter er forpligtet på efterfølgende at bringe husmødernes pointer ind i personalegruppen og sikre et kommunikativt tilbageløb til forældre af betydninger og afledte effekter. Dette kan f.eks. være via ledelsens kvartalsvise nyhedsbreve.
Udvalget har 1-2 forældretovholdere i skolebestyrelsen. Udvalget består herudover af 2-3 medarbejdere (bredt repræsenteret fra skole og FTA) samt 1-2 forælder fra hver klasse.
Som repræsentant for udvalget for en klasse skal man være opsøgende i forældregruppen og indsamle ideer til temaer som kan indgå i udvalgets prioriteringer og valg af temaer. Herved sikres bedst muligt at indhold vælges med blik for forældreinteresse og aktualitet i klasser og afdelinger.

revideret 24.03.2023 efter godkendelse i bestyrelsen

Genveje til relevant information:

Bestyrelsen

Læs om bestyrelsesarbejdet, se hvem der er medlem, forretningsordenen mm. 

Forældresamarbejdet

Vi laver skole i fællesskab, læs mere om roller og forventninger her. 

Forældreudvalg

Som forældre er der forskellige udvalg i kan tage del i. På klasse og skole plan. 

Åben børnegennemgang

Hvorfor gør vi det, og hvordan virker det?

Ferie og fridage

Hold ferie når skolen er lukket, se oversigt over ferie og fridage her. 

Støtteforeningen

Vores støtteforening støtter skolen. Læs mere om foreningen her.